Primo og ultimo
Primo betyder begyndelsen af en periode, ultimo betyder slutningen. Ordene bruges om saldi: "primosaldo" er beholdningen ved periodens start, "ultimosaldo" ved dens slutning — en periode kan være et regnskabsår, et kvartal eller en enkelt måned.
Hvorfor bruges de latinske ord?
Regnskabssproget er fyldt med gamle latinske betegnelser, og primo/ultimo er nogle af de mest almindelige. De dukker op i årsregnskaber, kasserapporter og momsopgørelser, og betyder præcis det, de lyder som: primo = "i begyndelsen af", ultimo = "i slutningen af". Skriver dit regnskabsprogram fx "saldo primo 2026", betyder det simpelthen "beholdningen, som den så ud den 1. januar 2026".
Eksempel: din bankkontos primo og ultimo
Forestil dig, at du den 1. januar har 20.000 kr. stående i banken — det er årets primosaldo. I løbet af året fakturerer du for 300.000 kr. og har omkostninger for 250.000 kr. Den 31. december har du derfor 70.000 kr. i banken — det er årets ultimosaldo. Næste års primosaldo skal være præcis det samme beløb: 70.000 kr. Går tallene ikke i ét, når regnskabsårene skifter, er der en fejl et sted.
Bruges også om andre konti end banken
Begreberne gælder ikke kun likvider — de bruges om enhver konto i kontoplanen: varelager, tilgodehavender hos kunder, gæld til leverandører og egenkapital har hver sin primo- og ultimosaldo. Det er netop princippet om, at ultimo bliver til primo, der binder regnskabsårene sammen og gør det muligt at følge udviklingen år for år.
Ofte stillede spørgsmål
Kan primo og ultimo være forskellige for forskellige konti?
Hvad hvis min primosaldo ikke stemmer med sidste års ultimo?
Læs også om kontoplan og SAF-T, som netop bygger på primo- og ultimosaldi for hver konto.