Kom i gang som selvstændig
Tillykke med virksomheden. Regnskabet behøver ikke at være det, der vokser dig over hovedet — hvis du får de rigtige vaner ind fra dag ét. Her er den praktiske rækkefølge, med henvisning til, hvad loven faktisk kræver undervejs.
Opdateret: 9. juli 2026 · Af Andreas, stifter af MinSaldo · Kilder nederst.
1. Registrér virksomheden på virk.dk
Start med at oprette virksomheden på virk.dk og få et CVR-nummer. For en enkeltmandsvirksomhed er registreringen gratis og typisk overstået på få minutter. Du skal samtidig vælge virksomhedsform — for de fleste, der starter alene, er enkeltmandsvirksomhed det oplagte valg, fordi den er enkel at oprette og ikke kræver en indskudskapital. Er du i tvivl om formen har betydning for dine fradrag, kan du læse mere i vores guide om fradrag for selvstændige.
2. Skal du momsregistreres? 50.000 kr.-grænsen
Du skal ikke momsregistreres eller betale moms, hvis dine samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. inden for en løbende 12-måneders periode (momslovens § 71 e (tidligere § 48)). Kan du se, at du kommer over grænsen, skal du registreres, før det sker — ellers risikerer du at skulle afregne moms af salg, du aldrig har opkrævet hos kunderne. Registreringen sker på virk.dk, samtidig med eller efter CVR-registreringen. Nye virksomheder starter som udgangspunkt med kvartalet som afgiftsperiode (momslovens § 47, stk. 6). Har du helt fra start store momsbelagte udgifter, fx udstyr, kan det betale sig at lade dig registrere frivilligt, selv under grænsen — så du kan trække købsmomsen fra. Læs mere i vores fulde guide om moms for enkeltmandsvirksomhed.
3. Skattekontoen, TastSelv og forskudsopgørelsen
Ud over momsen skal du holde styr på skatten af virksomhedens overskud. Opdatér din forskudsopgørelse i TastSelv på skat.dk, så den afspejler dit forventede overskud som selvstændig — ellers ender du typisk med en stor restskat (og en rentetillæg) året efter. Betalinger til og fra Skattestyrelsen, herunder moms, går via Skattekontoen, som du finder samlet i TastSelv Erhverv. Sæt dig ind i den tidligt — det er her, du ser, om du skylder eller har til gode.
4. Overvej en separat bankkonto
Der er ikke noget lovkrav om en separat erhvervskonto for en enkeltmandsvirksomhed — juridisk hæfter du med hele din formue under alle omstændigheder. Men i praksis er det en af de bedste vaner, du kan lægge dig til: blander du private og erhvervsmæssige betalinger på samme konto, bliver det markant sværere at holde styr på, hvad der reelt er en udgift i virksomheden, og at dokumentere det over for Skattestyrelsen, hvis de spørger.
5. Bogfør fra dag ét — og gem alle bilag
Bogføringsloven kræver, at transaktioner registreres nøjagtigt og snarest muligt efter, de finder sted (§ 7, stk. 1) — ikke samlet op til en frist en gang om året. Gem hver kvittering og faktura digitalt fra det allerførste køb; tag et billede med det samme, mens du husker, hvad det var. Regnskabsmaterialet, inklusive bilagene, skal under alle omstændigheder opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører (§ 12, stk. 1) — så vanen med at gemme digitalt fra start sparer dig for en stresset eftersøgning senere.
6. Fakturakrav — hvad skal med på regningen
Sælger du varer eller ydelser, har du som udgangspunkt pligt til at udstede en faktura til kunden (momslovens § 52 a). En faktura skal som minimum kunne identificeres entydigt og vise beløb og moms tydeligt, så den kan indgå i dit og kundens kontrolspor. De præcise formkrav til fakturaens indhold er detaljerede — brug et system, der sætter nummerering, dato, CVR-nummer og momsspecifikation korrekt op automatisk, så du ikke skal huske det for hver faktura.
7. Din første momsfrist
Er du momsregistreret, og din forventede omsætning er under 5 mio. kr. årligt, angiver du moms halvårligt med frist den 1. i den tredje måned efter periodens udløb — i praksis 1. september for 1. halvår og 1. marts for 2. halvår (momslovens § 57, stk. 4). Nye virksomheder starter dog typisk med kvartalet som afgiftsperiode (§ 47, stk. 6). Uanset periode: du skal indberette, selv om den er 0 kr. — ellers laver Skattestyrelsen en foreløbig fastsættelse og opkræver et gebyr.
Typiske begynderfejl
- Blande privat og erhverv: betaler du både private og forretningsmæssige ting fra samme konto uden klar adskillelse, bliver bogføringen rodet, og du risikerer at overse fradrag — eller trække noget fra, du ikke må.
- Glemme at sætte moms til side: momsen, du opkræver, er aldrig dine penge. Bruger du den løbende, som var det omsætning, gør momsfristen ondt.
- Smide bilag væk: "det fylder for meget" er ikke en undskyldelse — regnskabsmaterialet skal gemmes i 5 år (bogføringslovens § 12, stk. 1), og uden bilag kan du ikke dokumentere dine fradrag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at registrere en enkeltmandsvirksomhed?
Skal jeg momsregistreres med det samme, når jeg starter?
Skal jeg have en separat bankkonto til virksomheden?
Hvornår skal jeg bogføre mit første salg?
Hvad er den mest almindelige begynderfejl?
Kilder: momslovens § 47 (registreringspligt og afgiftsperiode), § 71 e (registreringsgrænsen på 50.000 kr. — tidligere § 48, flyttet ved lov nr. 332 af 09/04/2024), § 52 a (faktureringspligt) og § 57 (afgiftsperioder og frister); bogføringslovens § 7 (løbende registrering) og § 12 (opbevaring i 5 år), jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024 og LOV nr. 700 af 24/05/2022. Praktisk information om CVR-registrering, TastSelv og forskudsopgørelse: virk.dk og skat.dk. Den præcise udformning af fakturaens indhold fastsættes i momsbekendtgørelsen.
Generel information, ikke individuel rådgivning. Er du i tvivl, så spørg din revisor.